Magnetfelterne fra transformerstationer er sædvanligvis meget små, når man er udenfor hegnet eller bygningen omkring dem, dvs. på de steder, hvor offentligheden har adgang. Generelt aftager magnetfeltet fra en transformer langt hurtigere end fra et kabel. Udenfor hegnet omkring en station vil det derfor være felterne fra de kabler og luftledninger, der går til og fra stationen, der dominerer.

Man kan ikke beregne magnetfeltet fra en station fordi stationer har varierende layout med mange forskellige komponenter. Istedet kan man måle magnetfelternes størrelse. Indenfor hegnet og på stationsområdet er magnetfeltets baggrundsværdi i intervallet 0,4-0,8 mikrotesla. Det er højere tæt på transformere og ved filtergårde.

Udenfor hegnet omkring en station vil magnetfeltet være faldet til meget lave værdier tæt på nul, pånær de steder hvor ledninger går til og fra stationen.