Når man taler om sundhedsrisici ved magnetfelter, så skelner man mellem mulige, men ikke dokumenterede, langtidsvirkninger (fx kræftrisiko) ved relativt små felter og kendte (videnskabeligt dokumenterede) akutte virkninger ved relativt store felter. Det sidste kan være påvirkninger af centralnervesystemet, som alene optræder ved felter, der er meget større end dem, vi almindeligvis ser ved elforsyningsanlæg og dagligdags apparater.

I Danmark har vi en forsigtighedstilgang når det handler om evt. langtidsvirkninger ved meget små felter, og vi har en lovgivning og grænseværdier, når det handler om meget store felter, som typisk optræder i arbejdsmiljøet.

Dansk forsigtighedsprincip

I Danmark har vi ikke grænseværdier, der angår eventuelle langtidsvirkninger af relativt små magnetfelter. Det vurderer Sundhedsstyrelsen, at der ikke er tilstrækkelig videnskabelig baggrund for. I stedet har vi et forsigtighedsprincip, der siger, at man bør holde en passende afstand, når man skal opføre nye ledninger nær boliger og omvendt.

Forsigtighedsprincippet blev oprindeligt defineret af sundhedsmyndighederne i 1993, på baggrund af deres vurdering af forskningsresultater. De konkluderede, at man ikke med sikkerhed kan sige, at nærhed til højspændingsanlæg med dertil hørende forhøjede magnetfelter øger risikoen for nogle kræfttyper hos børn.  Det var heller ikke muligt at angive en kvantitativ sammenhæng mellem størrelsen af magnetfeltet og en evt. øget risiko for børneleukæmi.

WHO mener ligesom de danske sundhedsmyndigheder, at der ikke er videnskabelig baggrund for at fastsætte grænseværdier, men anbefalede i 2007 en forsigtighedsstrategi. Sundhedsstyrelsen vurderede efterfølgende, at der ikke var grund til at ændre på forsigtighedsprincippet.

Grænseværdier for store felter

Man oplever ikke meget store magnetfelter i dagligdagen, men de forekommer på nogle arbejdspladser. I forhold til akutte virkninger fra meget store magnetfelter følger de danske myndighederne de anbefalinger og retningsliner som kommer fra internationale myndigheder.  Et EU-Direktiv blev vedtaget i 2013 og er implementeret i dansk lovgivning i form af en bekendtgørelse fra 2016 om eksponering for elektromagnetiske felter i forbindelse med arbejdet.

ICNIRP (1998 og 2010) og EU har begge valgt at anbefale grænseværdier af hensyn til kendte akutte virkninger af meget store magnetiske felter. Arbejdstilsynet anvender ICNIRP's grænseværdier, når de skal vurdere felter i arbejdsmiljøet. I slutningen af 2010 justerede ICNIRP sine anbefalinger til:
• Arbejdsmiljøet: 1000 µT for magnetfelter og 10 kV/m for elektriske felter
• For offentligheden: 200 µT for magnetfelter og 5 kV/m for eletriske felter

For magnetfelter er værdierne nu dobbelt så høje som i anbefalingerne fra 1998, men der er stadig en god sikkerhedsmargin op til værdier, hvor man ser dokumenterede virkninger på mennesker.