WHO har anbefalet et forsigtighedsprincip.

Flere lande har allerede forsigtighedsprincipper, men i forskellige udformninger.
 
Langt de fleste lande følger ICNIRP's vejledende grænseværdier eller grænseværdier, som bygger på ICNIRP's værdier. Disse værdier beskytter mod kendte akutte virkninger af elektriske felter og magnetfelter.
 
WHO anbefaler ikke egentlige grænseværdier af hensyn til mulige langtidsvirkninger af magnetfelter som fx kræft og andre lidelser. I stedet anbefaler WHO et forsigtighedsprincip. Det er WHO's grund-holdning, at grænseværdier skal bygge på et videnskabeligt grundlag. En del lande har formuleret allerede i dag forsigtighedsprincipper.
 
Eksempler på forskellige forsigtighedsprincipper:
 
  • At undgå at bygge nye ledninger nær skoler eller boliger og at stræbe efter at reducere felterne, hvor det kan gøres for små omkostninger eller uden omkostninger (fx Australien, New Zealand og Sverige)
  • Passiv regulering, hvor man uddanner/informerer befolkningen, så de selv kan vælge at reducere deres egen eksponering/udsættelse for felterne. (Introduceret af amerikanske NIEHS (National Institute of Environmental Health Sciences) i 1999
  • Regulering af felternes størrelse til det som er teknisk og driftsmæssigt gennemførligt og økonomisk holdbart (Schweiz, 1999). For nye anlæg er der fx en grænse på 1 µT nær boliger og i øvrigt gælder 100 µT, som en grænseværdi for det offentlige rum
  • Grænseværdier af forsigtighedshensyn. Værdier så forskellige som 0,4 µT, 1 µT, 3 µT, 10 µT, 10-25 µT m.fl. (bl.a. Italien og nogle stater i USA, Argentina, Polen og Rusland)

Disse talværdier kalder WHO (Environmental Health Criteria nr. 238 kap. 13) vilkårlige og tilføjer, at der ikke er noget videnskabeligt belæg for akutte virkninger ved felter i disse størrelsesordner, ligesom der ikke i de epidemiologiske undersøgelser af mulige langtidsvirkninger er grundlag for at antage, 0,3 µT skulle være mere sikkert end 10 eller 100 µT. WHO har på sin hjemmeside en database over grænseværdier over hele verden