Magnetfelternes størrelser – Magnetfeltudvalget

Der er felter omkring både elforsyningsanlæg og elektriske apparater. Felternes størrelse aftager kraftigt med afstanden.

Overalt, hvor vi bruger, producerer eller transporterer elektrisk strøm, vil der være magnetfelter. Det betyder, at der vil være magnetfelter tæt på alle elforsyningsan-læg, uanset om det er transformere, luftledninger eller jordkabler.

Det betyder også, at der vil være magnetfelter omkring elektriske apparater og almindelige elektriske installationer, når der går en elektrisk strøm i dem.

Magnetfelter

Felternes størrelse afhænger af, hvor megen strøm (måles i ampère (A)), der går i ledningen eller apparatet, og de aftager kraftigt med afstanden. Jo større strømstyrke, des større er magnetfelterne - og jo større afstand fra ledningen eller apparatet, des mindre er felterne. Magnetfelter måles i mikrotesla (µT).

Almindeligt anvendte materialer skærmer ikke for magnetfelter. Derfor er der også felter over kabler, som ligger nedgravet i jorden.

Elektriske felter

Der er også elektriske felter omkring elforsyningsanlæg, elektriske apparater og maskiner. Størrelsen af de elektriske felter afhænger af spændingen (måles i volt (V)) og afstanden. Jo større spænding, des større felter, jo større afstand, des mindre felter.

Elektriske felter måles i kilovolt pr. meter (kV/m). Beplantning, bygninger, jord osv. skærmer for de elektriske felter, så man kan fx ikke måle et elektrisk felt over kabler, der er lagt i jorden.

Magnetfelter og frekvenser

Felter fra elforsyning kaldes ofte "ekstremt lavfrekvente felter". De har andre egenskaber end det, man sædvanligvis kalder stråling, som har en langt højere frekvens.
I Europa drives elsystemet almindeligvis med vekselstrøm ved en frekvens på 50 Hz (Hertz = svingninger pr. sekund). De elektriske og magnetiske felter har den samme frekvens og beskrives derfor ofte som "ekstremt lavfrekvente felter".

De kan derfor ikke direkte sammenlignes med bølger fra fx radio og tv-transmission eller mobiltelefonanlæg, der arbejder ved frekvenser på op til millioner eller milliarder Hertz. Og de har derfor også helt andre egenskaber end ioniserende stråling (fx gammastråling), som har langt højere frekvenser end både radar og radiobølger.
Forskere og internationale organisationer omtaler ofte 50 Hz magnetfelter som Ekstremt Lavfrekvente Felter (ELF).

Forskelle på felter og stråling
En af de faktorer, der afgør, om en bestemt form for elektromagnetisk stråling eller elektromagnetiske felter kan skade kroppens celler, er frekvensen. Jo højere frekvens, des større kan energiindholdet være, og des mere skadelig kan påvirkningen være.

Vi ved fx:

•At ioniserende stråling (bl.a. fra radioaktive kilder) direkte kan skade celler og arveanlæg.
•At solens lys kan medvirke til udvikling af hudkræft.
•At vi kan få forbrændinger af solens lys. De kan være alvorlige og smertefulde, men de er som regel forbigående.
•At mikrobølger kan varme vores mad, men på kort afstand kan være skadelige for os selv, hvis ikke mikrobølgeovne var konstrueret, så den skærmede os for felterne.
•At felter fra mobiltelefoner kan have en akut varmevirkning, men at forskere har ikke kunnet påvise en skadelig langtidsvirkning.
•At ekstremt lavfrekvente felter i sig selv hverken kan ødelægge kroppens celler eller have en varmevirkning ligesom felter fra mobiltelefoner. Hvis felterne har betydning for sundheden, så er det en hidtil ukendt mekanisme, der står bag

De elektriske strømme som 50 Hz felter på størrelse med felter fra elforsyningsanlæg, kan skabe i kroppen, er mange gange mindre end de strømme, der naturligt forekommer i organismen. Det er bl.a. derfor, at det er meget vanskeligt for videnskaben at finde en forklaring på, hvordan relativt små lavfrekvente felter skulle kunne skade mennesker.