Der er magnetfelter omkring både ledninger og jordkabler, men de udbreder sig forskelligt. Fælles for felterne er, at de er afhængige af hvor stor strøm, der går i anlægget og af afstanden.

Her ses eksempler på magnetfelter fra ledninger og jordkabler:

Skemaet viser eksempler på magnetfelter i typiske driftssituationer. Felternes størrelse varierer hele tiden afhængigt af strømmen, der går i ledningerne og kablerne. Jo større strøm, des større magnetfelt.

Desuden falder felternes størrelse kraftigt med afstanden. Ved jordkabler er man f.eks. relativt tæt på kablet, når man står direkte over det, mens man er relativt længere fra en luftledning, når man står under den. Derfor forskellen på felternes størrelse.

For både kabler og ledninger har det desuden betydning, hvordan de enkelte ledere i kabel- og luftledningssystemer er anbragt i forhold til hinanden. Lederne vil ved jordkabelanlæg typisk være placeret tættere på hinanden end ved luftledningsanlæg, hvilket ligeledes er medvirkende til et større magnetfelt lige over kablet end under luftledningen. Til gengæld aftager magnetfeltets styrke hurtigere ved kabelanlægget end ved luftledningsanlæg.

Varierer med forbrug og produktion
På 400, 220, 150 og 132 kV-spændingsniveauer kan strømmen variere betydeligt afhængigt af, hvordan produktionen af elektricitet er fordelt på kraftværker, vindmøller og andre anlæg, samt af den aktuelle import og eksport af strøm fra udlandet.

På de lavere spændingsniveauer afhænger felternes størrelse i højere grad af forbruget i lokalområdet. I områder med industri vil felterne som regel være størst i løbet af arbejdstiden, mens de i områder domineret af boliger f.eks. kan være størst, når alle husstande næsten samtidigt laver mad i de tidlige aftentimer. Generelt vil felterne være mindst om natten, når elforbrug,
-transport og -produktion er lavest.

De samlede magnetfelter bliver ikke nødvendigvis større, fordi der hænger flere ledningssystemer på samme masterække eller flere parallelle kabelsystemer, idet felterne fra de forskellige systemer i nogen grad kan udligne hinanden afhængigt af deres indbyrdes placering i forhold til hinanden (fasefølgen).

Højspændingsstationer
Omkring de større højspændingsstationer (400 kV-50 kV) er der som regel et hegn eller en bygning. Felterne fra selve højspændingsstationerne er sædvanligvis meget små (under 0,4 µT, ofte ca. 0,1 µT), når man befinder sig uden for hegnet eller bygningen omkring dem, dvs. på de steder, hvor offentligheden har adgang. Her vil det være felterne fra de kabler og ledninger, der går til og fra højspændingsstationen, der dominerer, og hvor der vil kunne måles felter over 0,4 µT.

Generelt aftager felter fra en transformer og øvrige komponenter på en højspændingsstation langt hurtigere end felter fra kabler og ledninger.

De mindre transformerstationer (20 kV - 10 kV) kan være placeret i industri-, bolig- eller kontorbygninger, men ligger ofte ude i det fri i byer og på landet. Helt tæt på stationen kan magnetfelterne være ganske store (2-5 µT), men allerede på en meters afstand kan de være en tiendedel af dette.