Da de skandinaviske befolkningsstatistiske (epidemiologiske) undersøgelser af børnekræfttilfælde og sammenhæng med bopæl nær højspændingsledninger blev offentliggjort i starten af 1990'erne, nedsatte de danske sundhedsmyndigheder en ekspertgruppe, kaldet SEIIS. Gruppen gennemgik og vurderede forskningens resultater nationalt og internationalt.

Ikke grænseværdier, men forsigtighedstilgang
Sundhedsstyrelsen konkluderede på baggrund af gruppens arbejde, at magnetfelter ikke i sig selv kunne klassificeres som kræftfremkaldende. Den danske og en svensk undersøgelse støttede samlet set mistanken om en øget kræfthyppighed for børn med bolig nær højspændingsledninger, men talmaterialet var lille og kunne hverken be- eller afkræfte mistanken.

Sundhedsstyrelsen vurderede også, at den mulige risiko ville være meget lille. Hvis der var en sammenhæng, kunne ét ekstra tilfælde af kræft hos børn hvert 5. år skyldes magnetfelter. Kræft hos børn er en relativt sjælden sygdom; der er i alt ca. 200 tilfælde hvert år i Danmark, og antallet af forekomster har været stabil over tid. Børneleukæmi diagnosticeres 50-100 gange årligt.

Styrelsen fandt ikke, at der var videnskabelig baggrund for at fastsætte grænseværdier for magnetfelter ved højspændingsanlæg, men anbefalede en forsigtighedstilgang for anlæg og etablering af nye højspændingsledninger nær boliger, børneinstitutioner og skoler og vice versa.

Siden vurderingen fra 1993 er der offentliggjort flere undersøgelser og vurderinger af andre myndigheder og ekspertgrupper. Sundhedsstyrelsen har med baggrund i disse ikke vurderet, at der er videnskabelig baggrund for at ændre på den oprindelige vurdering. Nyere undersøgelser og opdatering af tidligere studier har ikke kunnet genfinde den sammenhæng, som de tidlige studier fandt.