Der findes kendte akutte virkninger af magnetfelter, men forskningen har ikke påvist langtidsvirkninger.

 Udfra forsøg og beregninger ved forskerne, at meget store felter kan forstyrre de signaler, som sendes gennem centralnervesystemet. Det kalder man kendte akutte virkninger. De felter, der skal til, er meget større end dem, vi normalt møder ved elforsyningsanlæg (større end 1000 µT). Virkningerne kan spænde fra en let, forbigående flimren for øjnene til alvorlige forstyrrelser af hjerterytmen, det sidste kun ved ekstremt store felter. At virkningen er akut betyder, at den indtræder næsten øjeblikkeligt, når man udsættes for felterne. I mange tilfælde er virkningen forbigående, men ved ekstremt store felter kan der opstå varige skader.

Derfor anbefaler flere internationale organisationer konkrete grænseværdier af hensyn til store elektriske og magnetiske felter og EU-har vedtaget et direktiv om begrænsning af felter i arbejdsmiljøet.

Når vi taler om langtidsvirkninger, mener vi sygdomme, som måske optræder efter længere tids påvirkning. Det kan også være sygdomme, der dukker op længe efter, at en påvirkning er ophørt. Mange kræftsygdomme har en såkaldt "latenstid", dvs. den tid, der går fra en eller anden påvirkning, til sygdommen viser sig. Latenstiden for visse kræftsygdomme kan være både 10 og 20 år. Derfor skal befolkningsstatistiske undersøgelser altid række meget langt tilbage i tiden for at vise et reelt billede.

De mange videnskabelige undersøgelser, der er gennemført, har ikke påvist, at elektriske eller magnetiske felter af en given størrelse kan have langtidsvirkninger, og hverken WHO, ICNIRP anbefaler derfor grænseværdier af hensyn til langtidsvirkninger.