Ingen risiko for voksne med bopæl nær højspændingsanlæg
Forskerne har undersøgt forekomsten af en lang række sygdomme hos voksne, bla leukæmi, hjernetumorer, brystkræft og neurologiske sygdomme, fx Alzheimers. Man har ikke kunnet finde en øget risiko for kræft hos voksne, der bor tæt på højspændingsanlæg. Det Internationale Kræftforskningsagentur konkluderer da også, at meget lave magnetfelter i 50/60 Hz området ikke kan fremkalde kræftsygdomme hos voksne hverken ved eksponering i hjemmet eller på arbejdet. Der er heller ikke fundet belæg for, at magnetfelteksponering af bopæl kan medføre en øget risiko for neurologiske sygdomme.
Magnetfelter i arbejdsmiljøet
I arbejdsmiljøet er der ofte magnetfelter, som er væsentligt større end i boliger nær ledninger. Det ville derfor være naturligt at forvente, at en eventuel sundhedsrisiko tydeligere ville kunne ses i sådanne undersøgelser end i undersøgelser, der alene omfattede mennesker, der bor eller har boet nær højspændingsledninger.
De fleste undersøgelser af voksne handler da også om magnetfelter på arbejdspladsen. Forskningens resultater tyder ikke på en kræftrisiko for voksne, hverken i forbindelse med magnetfelter i boligen eller på arbejdspladsen. Dette understøttes også af danske undersøgelser af kræfthyppighed og dødsårsager (sammenholdt med magnetfelter i arbejdsmiljøet) blandt 30.000 ansatte i elforsyningen. Undersøgelserne har ikke vist nogen kræftrisiko, der kan forbindes med magnetfelterne.
Undersøgelserne af danske elforsyningsansatte indgår i en doktordisputats udarbejdet af overlæge, dr.med. ph.d. Christoffer Johansen, Kræftens Bekæmpelse (2004), og de er senest opdateret og udvidet i 2007. Den udvidede undersøgelse omfatter en længere tidsperiode, end det var muligt for den første undersøgelse fra 1998. Forskerne har desuden i den seneste undersøgelse anvendt en yderligere forbedret model til vurdering af, hvor store felter, deltagerne har været udsat for.
Hjertekarsygdomme
En gennemgang af alle de hidtidige undersøgelser, har vist, at de samlet set taler imod, at der skulle være en sammenhæng med magnetfelter.
Eloverfølsomhed
WHO beskriver i et selvstændigt faktablad fra 2005 eloverfølsomhed som en sammenfattende betegnelse for en række symptomer, som de ramte forbinder med magnetiske og elektriske felter. Det kan være hudirritation, hovedpine, træthed og almen utilpashed og en række andre alvorlige symptomer.
Selvom symptomerne kan være ubehagelige, så er eloverfølsomhed en af de få lidelser, hvor man kan forsvare at gennemføre forsøg på frivillige forsøgspersoner. Forsøgene er såkaldte blindforsøg, hvor personerne ikke ved, om de er udsat for et elektrisk eller magnetisk felt. Der tændes og slukkes skiftevis for strømmen til nogle af de apparater, som forsøgspersonerne forbinder deres symptomer med. Gentagne og velkontrollerede forsøg har vist, at forsøgspersoner med eloverfølsomhed ikke i højere grad en andre kan mærke, hvornår de udsættes for felterne.
WHO anerkender fuldt ud symptomerne og at de kan være særdeles alvorlige, men må efter forsøgene konstatere, at symptomerne ikke skyldes elektriske eller magnetiske felter. Der må være andre årsager.
Du kan læse WHO's faktaark her
ALS
ALS er en forkortelse af amyotrof lateral sclerose. Det er en relativt sjælden neurologisk sygdom, der rammer de celler i centralnervesystem, der bl.a. styrer musklernes aktivitet. Sygdommen fører til muskelsvind og lammelser.
Magnetfelter i arbejdsmiljøet har statistisk været sat i forbindelse med en højere risiko for ALS, men forskerne har ikke kunnet påvise en sammenhæng. En hypotese er, at personer, der har været udsat for kraftige elektriske stød, måske kan have en øget risiko for at udvikle ALS. I en del tilfælde vil der være et sammenfald mellem et arbejdsmiljø med store magnetfelter og risikoen for kraftige elektriske stød. Forskere arbejder fortsat på at undersøge dette.