Børnecancer
Gennem årene er der gennemført mange videnskabelige undersøgelser for at klarlægge, om der er en sammenhæng mellem kræft hos børn og det at bo tæt på højspændingsanlæg. Nogle tidlige undersøgelser har peget på en øget hyppighed af børneleukæmi hos børn, der gennem længere tid er udsat for felter større end 0,3-0,4 µT i gennemsnit. Sammenhængen har ikke kunnet bekræftes af eksperimentel forskning eller teoretisk videnskab. Det betyder, at forskerne ikke kan forklare, hvordan de meget energisvage magnetfelter kan skabe kræftceller i kroppen. Forskerne kan derfor ikke sige, at det er magnetfelterne, der er årsag til de statistiske resultater. De kan heller ikke forklare, hvorfor den forøgede risiko dukker op i disse analyser. En statistisk sammenhæng mellem en sygdom og en påvirkning er ikke automatisk det samme som, at det ene er årsag til det andet.
Nyere datamateriale understøtter ikke den tidligere hypotese om forhøjet risiko for børneleukæmi. Det betyder, at den påståede sammenhæng mellem magnetfelteksponering og børneleukæmi er blevet svækket, idet nyere forskning ikke understøtter tidligere fundne sammenhænge.
Danske undersøgelser
Det danske cancerregister har data på samtlige danske kræfttilfælde tilbage til 1943. Sammenholdt med et CPR-register (siden 1968) kan befolkningsstatistiske undersøgelser udarbejdes med en forholdsvis høj datakvalitet.
Den første danske befolkningsundersøgelse om magnetfelter og kræft hos børn med bolig nær højspændingsledninger blev publiceret i 1993. Den undersøgte tre forskellige former for kræft hos børn sammenholdt med bopæl nær højspændingsanlæg. Resultaterne viste en forhøjet risiko samlet set, men det kunne ikke udelukkes, at sammenhængen skyldtes tilfældigheder. I samme periode blev der også lavet undersøgelser i andre skandinaviske lande. En analyse af de danske og svenske data viste samlet set en forhøjet forekomst af børneleukæmi hos børn med bopæl nær højspændingsanlæg.
Efter den danske og en svensk børnecancerundersøgelse var offentliggjort, foretog en ekspertgruppe under den danske sundhedsmyndighed i 1993 en vurdering af forskningens resultater. Sundhedsstyrelsen vurderede derefter, at magnetfelter i sig selv ikke kunne klassificeres som kræftfremkaldende, og at der ikke var grundlag for at opstille grænseværdier, men anbefalede et forsigtighedsprincip.
Den danske undersøgelse indgår sammen med undersøgelser fra en lang række andre lande i WHO's vurdering af magnetfelter og sundhedsrisici fra 2007. WHO konkluderer her, at der er begrænset evidens for, at eksponering for ekstremt lavfrekvente elektromagnetiske felter muligvis kan fremkalde leukæmi hos børn.
Opdatering af dansk børnecancerundersøgelse
Senere blev den danske børnecancerundersøgelse opdateret og publiceret i 2014. Den omfattede børneleukæmidiagnoser fra 1968 og frem til 2003. Resultatet fra denne undersøgelse viste, at børn med bopæl i nærheden af højspændingsanlæg ikke havde en øget risiko for børneleukæmi.
Forskningsresultatet understøttes af, at antallet af børneleukæmidiagnoser hvert år har været uændret siden 1943 i Danmark. Der er altså ikke kommet flere tilfælde af børneleukæmidiagnoser pr. år selvom det nationale elnet er blevet udbygget, og vi får mere elektronik i hjemmene.